I 2003 ledte Juli, min mand og jeg efter et nyt sted at bo. Vi kiggede lidt rundt i udkanten af Simat, 5 km fra hvor Juli er født og opvokset. Vores hund stak af og førte os til en en grund med en fantastisk hule. Jeg har en svaghed for huler og det at kunne se havet, også selvom det kun er en blå stribe i horisonten. Her havde jeg begge dele.
”Tilfældigvis” var lige præcist det vidunderlige stykke jord til salg, selv om det var noget større end det, vi havde forestillet os: 3,3 hektar, kastede vi os ud i projektet, købte jorden og har siden fået det kursuscenteret ”Les Coves Roges” som på dansk betyder "De røde huler" op at stå.
Juli og jeg ønsker at dele stedet og dets storslåede skønhed med andre. Vi afholder kurser, hvor vi sammen og med vores kursister udvikler os, vokser i bevidsthed og arbejder med krop, sind og sjæl.
Et sted hvor hygge, sjov, musik, fred, dans, kærlighed, rummelighed og meget mere er til stede.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores paradis.
Susanne
Juli Antoni Garcia Cortes:
Spanier
Skuespiller :uddannet på Teatre Abanda
Yogalærer: uddannet i Sadhana Spanien
Deeksha-giver og Trainer (indvier til Deeksha) : Indviet af Oneness University India
Susanne Obel
Dansker bosiddende i Spanien siden 1992.
Makrobiotik: af Antonio Areal i Valencia Spanien
Shiatsu massage: af Antonio Areal i Valencia Spanien
Yogalærer : uddannet i Sadhana i Valencia Spanien
Deeksha-giver og Trainer (indvier til Deeksha): indviet af Oneness University India